Sildebensbord – plankebordets store konkurrent

12 maj 2021
Camilla Skøtt

Du har garanteret set de populære plankeborde, der gjorde deres indtog i boligverdenen for ca. 10 år siden. Men har du også opdaget deres helt store konkurrent – sildebensbordet?

For nylig faldt vi over et sildebensbord (på denne side: https://fynsksnedkeri.dk/), og vi blev lidt nysgerrig på, om det mons tro kunne være det nye sort. Som altid spurgte vi Google, og vores undersøgelser (der dog ikke er helt saglige) viser, at sildebensbordene meget vel kan overtage plankebordenes plads inden længe.

Men hvad skal du tænke over, når du investerer i et sildebensbord? Det har vi taget et kig på, og grundlæggende er der to faktorer, du skal have styr på: træsort og overfladebehandling.

Mørkt eller lyst bord?

Ofte vil et sildebensbord været lavet af egetræ, da det er en af de mest slidstærke træsorter på det danske marked, men hvis du ønsker et lysere look, kan du også vælge ahorn eller birk. Her er der bare ikke meget liv i træet, og dermed går du glip af lidt af den effekt, sildebenene netop giver.

Vil du gerne have et lysere træbord, lyder anbefalingerne derfor stadig på egetræ, men så er det overfladebehandlingen der skal i spil. Du kan både give træet lud og hvid olie/lak for at få et lysere look. Omvendt kan du også gå den mørkere vej ved at vælge røget eg eller en mørk olie/lak med farvepigment.

Mulighederne er mange, og i sidste ende skal du beslutte dig for, om dit sildebensbord skal være lyst eller mørkt. Derudover skal du tage stilling til rengøringsvenligheden – et lakeret bord er lettere at gøre rent og holde pletfrit end et olieret bord. Men et olieret bord virker mere naturligt, da olien trænger ind i træet, hvorimod lakken lægger sig som en hinde ovenpå brædderne.

Valget er dit – god fornøjelse med jagten.